Skift adgangskode og brug to-trins-login
Hvis du stadig har adgang til din profil, så skift dit kodeord. Det sikreste er ikke at genbruge din kode til flere medier eller tjenester. Har du brugt det samme kodeord flere steder, så skift også koden her, så hackeren ikke kan logge på flere af dine tjenester.
Få flere gode råd til at lave et stærkt kodeord
Slå også gerne to-trins-login til. Det betyder, at du skal gennem to trin for at logge ind på dit sociale medie. Det styrker sikkerheden på din profil. Typisk knytter du dit telefonnummer til kontoen, og første gang, du logger på via en ny enhed, får du sendt en kode til din mobil, som du så skal indtaste.
Læs vores guide om to-trins-login
Kontakt den platform, du er blevet hacket på
Sociale medier har som regel en guide til, hvad du skal gøre for at få din hackede konto tilbage. Nedenfor kan du finde en række links til vejledninger hos nogle af de mest benyttede sociale medier:
Vejledning til Facebook
Vejledning til Instagram
Vejledning til YouTube
Vejledning til Snapchat
Vejledning til Twitter
Vejledning til LinkedIn
Vejledning til TikTok
Fortæl din omgangskreds, at du er blevet hacket
Når din profil er blevet hacket, er der en risiko for, at hackeren sender skadelige links eller indhold, du ikke selv ville dele, til dine kontakter. Derfor kan det være en god idé at fortælle din omgangskreds, at du er blevet hacket, og at du ikke har adgang til profilen i øjeblikket.
Vær opmærksom
Vær opmærksom på uregelmæssigheder i tiden efter, at din konto er blevet hacket. Hackeren kan nemlig have opsnuset oplysninger om for eksempel dit kreditkort eller CPR-nummer. Derfor skal du reagere hurtigt, hvis du oplever noget mistænkeligt.
Kontakt vores hotline ved identitetstyveri, hvis du mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet