Guide: Sådan sletter du din profil på sociale medier

Hvis du ikke længere ønsker at benytte et socialt medie, som du har en profil på, bør du slette den. Ellers vil andre stadig kunne tagge dig, dele opslag og meget mere på din profil, uden du har kontrol over det.

""

Man kan nemt miste følingen og kontrollen med, hvad der kommer op på ens profil, hvis man ikke længere bruger den. Derfor bør du slette din profil, hvis der er et socialt medie, du ikke længere bruger. Det kan også være en fordel at aftale i familien, om en profil på et socialt medie skal slettes, hvis personen er afgået ved døden.

Ved at følge et par enkelte trin kan du slette din profil.

Sådan gør du

Facebook:

Hvis du ønsker at slette din Facebook-profil, skal du gøre følgende:
Hvis du sletter din konto, skal du vide, at alt indhold bliver slettet permanent efter 30 dage. Bemærk også, at du mister din Messenger-konto i samme forbindelse. Facebook kan ikke efterfølgende genoprette din konto.

  • Log ind på den profil, du ønsker at slette. Det skal du gøre enten via en computer eller en browser på din telefon. Det er ikke muligt at slette din profil via appen.
  • Gå ind på: https://www.facebook.com/help/delete_account
  • Vælg nu knappen ”Slet konto”.
  • Godkend nu din beslutning med dit kodeord.
  • Herefter oplyses du om, at kontoen vil lagres i 30 dage, før den slettes helt. Kontoen vil ikke være synlig for andre i løbet af de 30 dage.
  • Log ind igen. Du får nu valget mellem at afbryde eller fortsætte sletningen. Tryk på ”Slet konto” for at gennemføre sletningen.
  • Din profil er nu slettet permanent, og det er ikke muligt at genoprette den.

Hvis du kun ønsker at deaktivere din Facebook-profil, så den kan genoprettes senere, skal du gøre følgende:

  • Når du deaktiverer din profil, er det i praksis det samme som at slette den. Profilen forsvinder fra Facebook, og du kan vælge ikke at modtage e-mails fra Facebook. Forskellen er dog, at når du blot deaktiverer din profil, vil du altid kunne logge ind og aktivere profilen igen. Den mulighed har du ikke, hvis du vælger at slette din konto.
  • Gå ind på: https://www.facebook.com/deactivate/ og log ind, når du bliver bedt om det.
  • Indtast dit kodeord for at bekræfte og gå videre.
  • Vælg årsag, og vælg, om du ønsker ikke at modtage e-mails og Messenger-notifikationer.
  • Tryk på ”Deaktiver”, når du er færdig.
  • Din profil er nu deaktiveret, indtil du evt. selv vælger at aktivere den igen.

Instagram:

Hvis du ønsker at slette din Instagram-profil, skal du gøre følgende:
Vær opmærksom på, at hvis du sletter din konto, bliver billeder, videoer, kommentarer, ”likes”, venner og alt andet slettet permanent. Instagram kan ikke efterfølgende genoprette din konto. Dette skal ske via en computer eller en browser på din telefon. Det er ikke muligt at slette din profil via appen.

Gå til Instagram og følg vejledningen

X:

Hvis du ønsker at slette din X-profil (tidligere Twitter), skal du gøre følgende:
Vær opmærksom på, at hvis du sletter din konto, bliver alt slettet permanent efter 30 dage.

  • Log ind på den profil, du ønsker at slette, via twitter.com. Dette skal ske via en computer. Det er ikke muligt at slette din profil via appen.
  • Klik på ”Mere” i menuen, og vælg ”Indstillinger og privatliv” under "Indstillinger og support".
  • Under "Din konto" finder du knappen ”Deaktiver din konto”. Klik på den.
  • Klik igen på ”Deaktiver”.
  • Indtast din adgangskode, og klik på ”Deaktiver”.
  • Efter deaktiveringen kan dit visningsnavn, brugernavn og din offentlige profil ikke længere ses på X. Alt indhold slettes efter 30 dage, medmindre du logger ind igen inden for de første 30 dage.

LinkedIn:

Hvis du ønsker at slette din LinkedIn-profil, skal du gøre følgende:
Vær opmærksom på, at hvis du sletter profilen, mister du de anbefalinger og anerkendelser, du har modtaget, dine forbindelser og andre oplysninger, du har føjet til din konto.

  • Log ind på den profil, du ønsker at slette. Dette skal ske via en computer eller en browser på din telefon. Det er ikke muligt at slette din profil via appen.
  • Gå ind på: https://www.linkedin.com/psettings/account
  • Nederst på siden under "Kontoadministration" skal du klikke på ”Luk konto”.
  • Angiv, hvorfor du vil lukke din konto, og klik på knappen ”Næste”.
  • Indtast adgangskoden til din konto, og klik på ”Luk konto”.
  • Din profil er nu slettet. Du kan for det meste genåbne din konto inden for 20 dage, men i det tilfælde vil fx anerkendelser og anbefalinger ikke blive genskabt.

Snapchat:

Hvis du ønsker at slette din Snapchat-profil, skal du gøre følgende:

TikTok:

Hvis du ønsker at slette din profil på TikTok, skal du gøre følgende:
(TikTok findes ikke på dansk endnu, så gengivelsen af navne på knapper mv. vil derfor være på engelsk). Bemærk, at de første 30 dage er din profil inaktiv, og dine videoer forsvinder ikke fra TikTok, selv om du sletter din profil. Du kan kun slette din profil fra appen.

  • Derfor: Slet først dine videoer, hvis du ikke vil have dem liggende, efter du har forladt TikTok.
  • Gå til din ”Profile”-tab eller -fane.
  • Klik på menupunktet med de tre små prikker.
  • Vælg “Manage My Account” og derefter “Thinking about removing your account”.
  • Følg anvisningerne i appen.

Din konto er deaktiveret i 30 dage, før den slettes.

Du kan derefter ikke logge ind på TikTok. Når din konto (account) er slettet, har du ikke længere adgang til dine videoer. Har du delt beskeder, kan disse stadig være tilgængelige.

Du kan nu fjerne appen fra din telefon.

SletDet Rådgivningen:

SletDet Rådgivningen er en fortrolig rådgivningstjeneste hos Red Barnet, hvor du kan få hjælp, hvis du har oplevet noget ubehageligt på nettet.

Rådgivningen hjælper børn og unge under 18 år og forældre, pårørende eller fagpersoner med at håndtere digitale krænkelser. De kan give dig rådgivning i, hvordan du kan håndtere din situation og fx hjælpe med at kontakte sociale medier for at få indhold slettet.

Læs mere på www.sletdet.redbarnet.dk

Tip os

Virker vejledningen ikke?

Sociale medier ændrer løbende deres indstillinger. Hvis du oplever, at det ikke er muligt at følge vores vejledning, så tip os gerne på sikkerdigital@digst.dk. Så retter vi hurtigst muligt.

Senest opdateret 20-07-2023

Har du læst?

Guide: Justér, hvem der kigger med på din profil

Ved du, hvem og hvor mange der kan se din profil, sende dig anmodninger og se, hvad du deler? Måske har du aldrig fået tjekket indstillingerne for, hvem der skal kunne se din profil. Men det kan du nemt gøre med denne guide.

Gode råd: Få kontrol over, hvad der bliver delt om dig

Vi har ikke altid styr på, hvad der bliver delt om os på sociale medier. Men i dine indstillinger kan du faktisk kontrollere, hvad der bliver delt.

Guide: Få overblik over, hvad de sociale medier ved om dig

Du har selv indflydelse på, hvad de sociale medier skal vide om dig.