Er du blevet snydt ved handel mellem private?

Har du oplevet svindel ved køb og salg af varer eller ydelser på fx DBA (Den Blå Avis) eller Facebook Marketplace?

Hvis du er blevet snydt i en handel på nettet, skal du anmelde det til politiet.

Anmeld svindel til politiet her

Har du i forbindelse med handlen udleveret oplysninger omkring dit CPR-nummer, MitID-login eller kortoplysninger, er det vigtigt, at du også reagerer på det. Vi har samlet to guides, der hjælper dig til at bremse skaden, hvis du opdager eller mistænker, at dit MitID eller CPR-nummer er blevet stjålet.

Se vores guides her

Har du brug for mere rådgivning, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.

Dokumentation

Se, hvilke former for dokumentation du har brug for, når du skal anmelde sagen.

Har du købt eller lejet en vare, som du ikke har modtaget?

Hav følgende oplysninger parat:

  • Hvilken vare eller ydelse har du købt? (Det kan fx være mærke, model, farve og andre oplysninger, der kendetegner varen eller ydelsen.).
  • Hvilke oplysninger har du om personen, som du mener, har snydt dig? (Det kan fx være bruger-id, Facebook-profil, adresse, telefonnummer, e-mailadresse o.l.).
  • Hvordan kan du dokumentere betalingen? (Det kan fx være et skærmprint af din MobilePay-kvittering eller din kontooverførsel via netbank. Det kan også være adressen, hvor I mødtes, hvis du betalte kontant.).
  • Hvordan kan du dokumentere jeres kommunikation? (Det kan fx være skærmprint af tekstbeskeder, e-mails eller Facebook-korrespondance.).

Har du solgt en vare på internettet, som du ikke har modtaget betaling for?

Hav følgende oplysninger parat: 

  • Hvilken vare eller ydelse har du solgt? (Det kan fx være mærke, model, farve og andre oplysninger, der kendetegner varen eller ydelsen.).
  • Hvilke oplysninger har du om personen, som du mener, har snydt dig? (Det kan fx være bruger-id, Facebook-profil, adresse, telefonnummer, e-mailadresse o.l.).
  • Hvordan kan du dokumentere eventuelle forsendelsesoplysninger? (Det kan fx være en kvittering fra en fragtvirksomhed eller et posthus.).
  • Hvordan kan du dokumentere jeres kommunikation? (Det kan fx være skærmprint af tekstbeskeder, e-mails eller Facebook-korrespondance.).
Senest opdateret 26-06-2023

Flere gode råd

Cyberhotline for digital sikkerhed

Har du spørgsmål til hvordan du styrker din digitale sikkerhed eller hvordan du håndterer og forebygger svindel?

Sådan spotter du svindlere ved handel med private

Det er ikke alle, der har reelle hensigter, når private falbyder brugte varer på nettet. Læs her, hvad du skal holde øje med, når du handler brugt.

Sådan spotter du falske profiler

Digitale svindlere anvender falske profiler for at kunne snyde dig til at overføre penge, eller få adgang til og måske afsløre dine personlige oplysninger.