Få hjælp, når skaden er sket
Det kan være svært at gennemskue, hvornår der er nogen, der prøver at svindle dig. Særligt når svindlerne udgiver sig for at være fra politiet, banken eller andre myndigheder, som du plejer at stole på. •
I denne quiz vil du blive præsenteret for en række situationer, hvor du skal tage stilling til, hvad du vil gøre.
Tag quizzen, og træn dig selv i at gennemskue om en henvendelse er sand eller falsk. Du lærer også, hvad du skal gøre, hvis du bliver udsat for forsøg på svindel i virkeligheden.
Forestil dig, at du får et opkald. Det er politiet, og personen fortæller dig, at din bankkonto er ved at blive hacket. Heldigvis kan du få hjælp til at stoppe det. Du bliver nu omstillet til din bank, som kan hjælpe dig med at få dine penge i sikkerhed. Banken fortæller dig, at de har lavet en sikkerhedskonto, som du kan overføre pengene til. Det skal helst gå lidt hurtigt, fordi hackeren allerede er i gang med at tage dine penge. Du får nu oplyst et kontonummer, som du kan overføre pengene til sikkert.
Hvad gør du? Vælg to svar
Din telefon ringer. Det er en venlig mand fra banken. Han fortæller dig, at der er blevet optaget et lån i dit navn og spørger, om det kan passe, at du har gjort det. Det kan det ikke. Heldigvis kan han hjælpe dig med at få det stoppet. Han skal bare bruge dine MitID-oplysninger og dit CPR-nummer.
Hvad gør du?
Forestil dig, at du har været på telttur i Sverige. Efter du er kommet hjem, har du fået et udslæt, som du ikke har haft før. Du vil derfor gerne spørge din læge til råds. Du tager telefonen og ringer op. Receptionisten, du kommer igennem til, beder om dit CPR-nummer for at kunne bestille en tid til dig.
Der tikker en mail ind i din indbakke som den du ser her. Du åbner den. Det første, der springer i dine øjne, er, at der står noget med politi, og at det er en stævning.
Det er blevet marts – den tid på året, hvor årsopgørelsen på skat.dk er klar, og hvor alle sidder i kø i timevis for at tjekke, om de skal få eller betale penge til skat. Du har ikke selv været inde og tjekke endnu. Nu tikker der en mail ind i indbakken. Det første du ser er logoet fra skat.dk, og i mailen står der, at du har en refusion på 3100,08 kr. til gode.
Hvad gør du? Vælg tre svar
Forestil dig, at du tidligere har været ansat på Aalborg Universitet. Du arbejdede der næsten i fem år, og sidste år skiftede du job. Nu får du en mail om, at du har modtaget ny Digital Post fra din gamle arbejdsgiver.
Forestil dig, at du bor i Region Syddanmark. Du har lige været til lægen, som har henvist dig til en tid på hospitalet. Nu får du en sms om, at du har fået ny digital post.
Forestil dig, at det er lørdag formiddag, og du er ved at komme for sent til en fødselsdag. Du er på vej ud af døren og står med hænderne fulde af gaver og ekstra tøj, og nu lyser en besked op på skærmen på din mobil.
Forestil dig, at du har et barn, der hedder Clara. Clara er 8 år og går derfor til tandlæge på sin skole. Da hun begyndte til skoletandlægen blev du tilmeldt NemSMS, så du får en sms, når hun skal til tandlægen. Nu får du en sms.
Falske beskeder i mail og sms-beskeder er trick til at franarre dig personlige oplysninger.
Banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald.
Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det.
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du ''Accepter alle'', giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies