Falske mails og sms'er - phishing og smishing

Falske mails og sms'er kaldes phishing og smishing. Det er metoder, som kriminelle bruger til at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk.

Det sker typisk ved, at du får tilsendt en e-mail (phishing) eller sms (smishing), hvor afsenderen forsøger at få dig til at udlevere dine personlige oplysninger, som fx betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre private oplysninger, via e-mail, en falsk hjemmeside eller andet.

Vær opmærksom hvis henvendelsen fra banken eller Skattestyrelsen lige pludselig beder dig om at oplyse dine personlige oplysninger gennem et opkald eller et link i en mail eller besked.

Gode råd omkring phishing

  1. Modtager du en phishing mail, skal du ikke reagere på denne.
  2. Har du allerede videregivet dine oplysninger, så sørg for at standse skaden.
    • Få spærret dit betalingskort eller dit MitID.
    • Kontakt din bank med henblik på at stoppe overførslen.
  3. Er der sket et misbrug så anmeld det via politi.dk og kontakt vores Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.

Anmeld misbruget på politi.dk

Rigtige virksomheder eller myndigheder anmoder aldrig

Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om dine betalingskortoplysninger, dit MitID eller andre log-in-informationer via e-mail eller sms. Du skal derfor undlade at svare.

Hvis du er udsat for svindel

Hvis du er blevet franarret dine kort- eller personoplysninger, bør du reagere hurtigt.

Sådan gør du, hvis du har mistanke om svindel 

Del aldrig dine kort- eller personoplysninger

Phishing-mails er kendetegnet ved, at man modtager en e-mail fra en afsender, som man fejlagtigt tror er ens bank eller en anden troværdig virksomhed eller myndighed. I lang tid har disse mails været lette at gennemskue blandt andet på grund af dårligt sprog, men de kriminelle, der står bag phishing-mailene bliver stadig bedre og bedre – både til at formulere e-mails i et troværdigt sprog og til at efterligne logoer.

Selvom mailen er overbevisende, skal du aldrig sende sådanne oplysninger over e-mail. Links eller filer, der er vedhæftet en phishing-e-mail eller sms, kan indeholde skadelig software, og derfor skal du undgå at åbne eller svare på mailen eller sms'en.

Vær opmærksom på mistænkelige opkald

Phishing kan også foregå ved, at du bliver ringet op og informeret om, at du fx har vundet i en konkurrence, og at du skal udlevere dine personlige oplysninger for at modtage præmien. Dette kaldes også vishing. Du kan også risikere at få oplyst, at du har sikkerhedsproblemer på computeren og skal udlevere forskellige personlige oplysninger for at undgå problemer. Dette sker fx igennem såkaldte 'Microsoft-opkald’, hvor du bliver ringet op og lokkes til at give oplysninger om betalingskort, MitID eller lignende.

Vær også opmærksom på, at svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre visningen af det nummer, de ringer fra. Det kaldes ”spoofing”. På den måde kan svindlerens nummer fremstå identisk med fx bankens eller politiets, eller et udenlandsk nummer kan fremstå som dansk.

Fup ved brug af falsk identitet

En anden avanceret form for bedrageri er, hvis du via e-mail, sociale medier, datingtjenester e.l. får kontakt til en person med falsk identitet, der lokker penge ud af dig. Det kaldes 'Romance scam', hvis du og gerningsmanden indleder et online-kærlighedsforhold, og gerningsmanden udnytter din fortrolighed til at narre penge ud af dig.

En tredje slags bedrageri ved brug af falsk identitet er de såkaldte 'Nigeria-breve'. Her bliver du typisk lovet et større pengebeløb af en udenlandsk rigmand eller advokat, hvis du betaler et gebyr på mange tusinde kroner. Du modtager dog aldrig det lovede beløb, selvom du betaler gebyret.

Du kan også blive kontaktet af gerningsmænd, der fortæller, at en bekendt er 'strandet i udlandet'. Her udgiver gerningsmændene sig fx for at være en ven til dit barnebarn og påstår, at dit barnebarn har været udsat for et trafikuheld i udlandet og derfor har brug for penge til hospitalshjælp. 

Se videoen, der forklarer, hvordan du spotter falske mails og sms'er.

Indholdet på denne side er skrevet i samarbejde med politiet

Har du læst?

Mit digitale selvforsvar

"Mit digitale selvforsvar" er en app, der giver dig råd og vejledning til at undgå uheldige situationer online.

 

Cyberhotline for digital sikkerhed

Har du spørgsmål til hvordan du styrker din digitale sikkerhed eller hvordan du håndterer og forebygger svindel?

Kreditadvarsel i CPR

Hvis du har mistanke om, at din identitet bliver misbrugt, kan du oprette en kreditadvarsel. Se hvordan du gør.