Sådan rammer hackerne virksomheder
”Hvordan i alverden fik hackerne adgang til Brians konto?” Det spørgsmål har de stillet hinanden i Fredericia. Forud for angrebet havde de ganske vist modtaget stribevis af mistænkelige mails, men der var umiddelbart ikke nogen, der var faldet i.
Angrebet kan dog sagtens have sit udspring i en e-mail, forklarer Jens Myrup Pedersen, der er professor på Aalborg Universitet og leder forskningsgruppen for cybersikkerhed.
Cyberkriminelle kan opsamle loginoplysninger fra et væld af forskellige steder. Det kan være e-mails, hvor de forsøger at få offeret selv til at angive oplysninger, eller store læk af brugerdata i forbindelse med andre angreb.
Med en persons loginoplysninger i hånden kan de udføre automatiserede angreb, hvor de forsøger at logge ind på et væld af forskellige tjenester. Og så lukrerer de på, at mange af os har og genbruger for svage adgangskoder.
For at imødekomme vores egne adfærdsmæssige svagheder i forhold til brugen af kodeord er der et ganske simpelt modsvar, nemlig kombinationen af en kodeordshusker og tofaktorgodkendelse. Først og fremmest er det effektivt, og så kræver det ganske lidt af den enkelte medarbejder.
”Tofaktorgodkendelse kan sætte en stopper langt de fleste af den her type angreb, fordi det kræver en ekstra komponent for at logge ind. Derudover er de nemmeste og mest effektive greb at bruge unikke koder til alle tjenester og så bruge det i kombination med en kodeordshusker. Så kommer man langt,” siger han.
Samtidig understreger han, at hyppige sikkerhedseftersyn er helt nødvendige, når man har virksomhedsprofiler, hvor flere brugere er knyttet til. Dels skal man fjerne brugere, som ikke længere er i virksomheden og tjekke, at de aktive brugere har de rette rettigheder.
Og det skal gerne ske med fast frekvens og ved særlige lejligheder som fratrædelser, anbefaler Jens Myrup Pedersen.
Nu ved vi, hvor vi er sårbare
Netop administrationen af adgangskoder og brugere har været et markant fokuspunkt for Mimi Jørgensen i kølvandet på angrebet. Langt færre personer bliver nu knyttet til eller får adgang til virksomhedsprofilerne.
Samtidig har de haft teknikere ude til at gennemgå deres it-systemer og procedurer. Helt lavpraktisk betyder det, at de fx ikke længere sender loginoplysninger i en chatbesked, og at de har indført tofaktorgodkendelse for alle administratorer.
”Jeg kan til tider synes, at det er småirriterende at skulle godkende sit eget login, og at jeg får beskeder om, at nu er en ny logget på. Det virker ekstremt, men det er blevet en rutine nu, og det er i høj grad indsatsen værd,” siger Mimi Jørgensen, der samtidig er blevet meget mere opmærksom på it-trusler mod virksomheden.
”Vi havde et løst forhold til cybersikkerhed, før vi blev ramt, for vi vidste ikke, hvilke mulighederne hackerne har. Og helt ærligt, så troede vi kun det kunne ske for naboen, og ikke for en mindre virksomhed som os. Nu er vi blevet meget klogere, og har opgraderet vores sikkerhed på alle niveauer,” afslutter hun.