Når der behandles oplysninger om en borger, kaldes vedkommende "den registrerede". Borgeren har i den forbindelse en række rettigheder over for den dataansvarlige, som behandler oplysningerne.
Formålet med de registreredes rettigheder er blandt andet:
- at skabe åbenhed om, hvem der behandler oplysninger om de registrerede
- at give de registrerede mulighed for at få indsigt i hvilke oplysninger, der behandles om dem
- at give de registrerede mulighed for at kræve, at urigtige oplysninger slettes, berigtiges mv.
Rettigheder i databeskyttelsesforordningen
De registreredes rettigheder i databeskyttelsesforordningen er:
- Oplysningspligt (artikel 13 og 14)
- Indsigtsret (artikel 15)
- Ret til berigtigelse (artikel 16)
- Ret til sletning (artikel 17)
- Ret til begrænsning af behandling (artikel 18)
- Underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling (artikel 19)
- Ret til dataportabilitet (artikel 20)
- Ret til indsigelse (artikel 21)
- Ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering (artikel 22)
Læs mere om rettighederne set fra den registreredes vinkel