Sådan må du bruge vores indhold

Det vigtigste formål med sikkerdigital.dk er, at de gode råd om sikker digital adfærd til borgere, virksomheder og myndigheder kommer bredt ud. Hjælp os derfor med at sprede det gode budskab.

Så længe du tydeligt henviser til sikkerdigital.dk og linker til portalen, må du gerne anvende vores indhold på din eller din organisations hjemmeside. Anvendelsen må ikke give indtryk af, at sikkerdigital.dk eller parterne bag sikkerdigital.dk på nogen måde anpriser eller anbefaler specifikke kommercielle produkter. Hjemmesiden må derudover ikke indeholde krænkende indhold.

Når du linker til os, kan du med fordel linke til konkrete sider eller den indgang, der giver mest mening: Sikkerdigital.dk/borger, Sikkerdigital.dk/virksomhed eller Sikkerdigital.dk/myndighed.

Du må ligeledes gerne benytte indholdet på fx intranet til rådgivning af medarbejdere.