Tekniske minimumskrav for statslige myndigheder

Der findes 20 tekniske minimumskrav til sikkerheden i it-løsninger for statslige myndigheder. Kravene er ufravigelige og skal sikre et fælles højt sikkerhedsniveau i staten.

Tekniske minimumskrav 2023

De tekniske minimumskrav blev opdateret per 29. juni 2022. Kravene skal være implementeret senest den 1. januar 2023.

Se oversigten over tekniske minimumskrav 2023

Tekniske minimumskrav 2024

De tekniske minimumskrav blev opdateret per 26. juni 2023. Kravene skal være implementeret senest den 1. juli 2024.

Se oversigten over de tekniske minimumskrav 2024

Kort om minimumskravene

De tekniske minimumskrav har primært til formål at beskytte statslige it-arbejdspladser, herunder arbejdsnetværk og arbejdsstationer, mod ondsindede cyber- og informationssikkerheds-hændelser, for eksempel hackerangreb og spredning af malware.

Kravene er ikke obligatoriske for eksempelvis gæstenetværk eller eksternt rettede systemer, som drives af den offentlige myndighed med ikke-statslige brugere som primær målgruppe. Dog er der visse krav til hjemmesider og mail-kommunikation, som har til formål at sikre borgere, virksomheder og myndigheder mod for eksempel phishing, kompromittering af oplysninger og man-in-the-middle-angreb. 

Kravene er minimumskrav, som ikke fritager myndighederne fra at foretage egne risikovurderinger og implementere yderligere sikkerhedstiltag i relevant omfang.

Værktøj

Få overblik over sikkerheden på dine internetdomæner

Værktøjet sikkerpånettet.dk scanner for en række teknologier inden for kategorierne domæne, e-mail og netværksforbindelse, herunder om der anvendes kryptering på et vist niveau, om der er implementeret DMARC på domæneniveau mv. En række af de teknologier, der scannes for, er i dag en del af de 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden hos statslige myndigheder, mens andre ikke indgår.

Der kan således være forskel på, hvorvidt organisationen eller myndigheden skal leve op til de teknologier, som der scannes for, da ikke alle organisationer/virksomheder har behov for samme sikkerhedsniveau.

Prøv værktøjet på sikkerpånettet.dk

Logo for sikkerpånette.dk

Senest opdateret 01-09-2022