Identitetstyveri

Identitetstyveri er, når kriminelle får fat på oplysninger, de kan misbruge til at optage lån i dit navn, hæve penge på din bankkonto eller bruge dit navn for at chikanere dig eller andre.

Hvis kriminelle får fat i de rette informationer, fx CPR-nummer eller MitID-oplysninger, så er det nemt at oprette låne- eller abonnementsaftaler eller få adgang til følsomme personoplysninger som fx helbredsoplysninger. Disse oplysninger kan bruges til misbrug med forskellige typer af konsekvenser for ofrene.

Forskellige former for misbrug

1. CPR-nummer

Når man taler om identitetsmisbrug, tænker mange på misbrug af CPR-nummer. Et CPR-nummer giver ikke i sig selv adgang til netbank, bankkonti eller mulighed for at overføre penge. Det kræver normalt yderligere adgang og godkendelse, fx med MitID.

CPR-nummeret kan dog stadig misbruges, og risikoen bliver endnu større, hvis CPR-nummeret kombineres med andre oplysninger. Hvis man fx mister sin pung med kørekort og sundhedskort, kan oplysningerne samlet set misbruges – blandt andet til kreditkøb, oprettelse af aftaler eller til at gøre svindelhenvendelser mere troværdige.

2. Personlige profiler

Personlige oplysninger som fx logins og kodeord til profiler på sociale medier, e-mailkonti mv. kan misbruges til at chikanere den, der har fået stjålet oplysningerne. Chikanen kan fx være at ændre personens profil på Facebook, Instagram mv. eller sende beskeder fra personens mailkonto.

3. Betalingskort

Den mest almindelige form for misbrug af oplysninger er misbrug af betalingskort. Hvis dit betalingskort eller betalingskortoplysninger bliver stjålet, kan det fx bruges til at købe varer på nettet.

 

Filmen er lavet af Det Kriminalpræventive Råd

Beskyttet mod misbrug

Man er i udgangspunktet godt beskyttet, hvis man udsættes for identitetsmisbrug, fordi man sjældent hæfter for aftaler, man ikke selv har indgået. Identitetsmisbrug kan dog være en meget ubehagelig oplevelse, fordi det kan være en langvarig og opslidende proces at overbevise kreditorer og andre om, at man ikke selv har lånt penge eller købt varer på nettet.

Samtidig kan der også være en usikkerhed forbundet med, hvad identitetstyven egentlig har fået af oplysninger, og om de bliver brugt i andre sammenhænge, solgt videre til andre, og om man derfor kan føle sig sikker fremover.

Selvom mange hvert år udsættes for identitetstyveri, er der kun få sager, hvor det har været nødvendigt for ofrene at få et nyt CPR-nummer.

Undgå identitetsmisbrug

Det er altid en god idé at være kritisk ved uopfordrede henvendelser på mail, SMS og telefonopkald. Svindlere kan nemlig være svære at gennemskue – især når de udgiver sig for at være en troværdig instans som fx banken eller en myndighed.
Følg de gode råd til, hvordan du bedre passer på dine personlige oplysninger.

Gode råd ved uopfordrede henvendelser

  1. Opgiv ikke uopfordret dine personlige oplysninger som MitID-login eller CPR-nummer over mail, SMS eller opkald
  2. Stop op og lad dig ikke presse, selvom der i henvendelsen står, at det haster
  3. Kontakt selv virksomheden eller myndigheden på deres hovednummer, hvis du er i tvivl, om afsenderen er ægte

Se videoen, der forklarer, hvordan du beskytter dig imod identitetstyveri.

Det Kriminalpræventive Råd

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Senest opdateret 16-09-2024

Flere gode råd

Offer for identitetstyveri

Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det.

Kreditadvarsel i CPR

Hvis du har mistanke om, at din identitet bliver misbrugt, kan du oprette en kreditadvarsel. Se hvordan du gør.

Pas på dit MitID

Du bruger dit MitID, når du er i kontakt med det offentlige, banken og når du handler. Det er derfor vigtigt, at du passer på det.